Det går rigtig godt med La-La’s smukke hvalpe.
De er nu 6 uger og der er fuld fart på når de leger på terrassen. Drengen skal til Snekkersten når han flytter hjemmefra, to af pigerne flytter til Kennel Cavahome og de sidste 2 bliver her hos os. Niqa er efterhånden meget drægtig – så vi er meget spændt på hvor mange hvalpe der kommer. Jeg har været i Berlin – Mette var sød at tage med – og vi fik et flot resultat på Simba’s SM-skanning: Oc CM2. I dag har jeg været i Varde til hjerteskanning med Ringo og Simba – begge resultater ser rigtig godt ud, så nu er vi spændte på hvad DKK siger.
I weekenden havde vi den fantastiske glæde at Cava-Care Golden Gangster fik sit 3 junior certifikat og er dermed Dansk Junior Champion, oven i det fik han sit første “voksen” certifikat, så det var en kæmpe oplevelse. Det var i det hele taget en pragtfuld weekend hvor vi genså flere fra både vores og Cavahome’s opdræt.

